Troldehøjens børnesyn
I Troldehøjen forstår vi barnets værdi i sig selv, ud fra barnets perspektiv. 

• Vi ønsker at møde alle børn i deres virkelighed. 

• Vi ønsker at alle børn oplever at de bliver set og forstået.

• Vi ønsker at alle børn oplever at have værdi for og i fællesskabet.

Det enkelte barn skal mødes ligeværdigt, med en forståelse for at være skaber af eget liv.

• Vi ønsker at børnene oplever at vi understøtter og guider dem i deres udfordringer.

• Vi ønsker at give børnene plads til at udforske og overkomme de udfordringer de møder.

Barnets udvikling skal tage udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone.

• Vi ønsker at skabe pædagogiske miljøer der udfordre børne i en grad så de anstrenge sig for kunne. 

  • Vi tror på at børn lærer og udvikler sig gennem aktiv deltagelse – ”Man skal kunne gribe for at kunne begribe”.

• Vi ønsker at skabe pædagogiske miljøer hvor børnene kan og skal være aktive deltagere.

  • Vi tror på at børn skal udforske, være nysgerrige - kreative og afprøve grænser.

• Vi ønsker at skabe pædagogiske miljøer der udfordre tankesæt, nuværende viden og kunnen samt udfordre barnets mod på det nye.

  • Vi tror på at det enkelte barn udvikler sig bedst i fællesskab med andre børn.

• Vi ønsker at skabe miljøer hvor børn finder, støtter og hjælper hinanden og hvor de voksne er er aktive deltagere. 

Dannelse og børneperspektiv.

• Vi tror på at sunde børn er nysgerrige, aktive og har mod på det ukendte.

  • I Troldehøjen ønsker vi at udvikle børnenes nysgerrighed, virkelyst og gåpåmod/robusthed. 

• Vi tror på at børn trives og udvikler sig bedst sammen med andre i et trygt miljø.

  • Vi ønsker at børnene lærer at indgår i sociale fællesskaber hvor der skal være plads, forståelse og respekt for hinanden.

• Vi tror på at direkte oplevelser i og omkring naturen udvikler børns forståelse for livets sammenhæng. 

  • Vi ønsker at børnene lærer at omgås naturen og vores dyr med forståelse og respekt. 

• Vi tror på at udvikling af børn understøttes gennem dialog og aktiv deltagelse.
  • Vi ønsker at inddrage barnets perspektiv og gøre barnet aktiv deltagende i egen hverdag.

• Vi tror på at børn udvikler sig socialt gennem forståelsen af at være en del af et fællesskab.

  • Vi ønsker at børnene oplever og afprøver ”demokratiets” spilleregler.

Leg

I Troldehøjen har vi fokus på at understøtte børnenes lege ”kompetencer”. Bla. ved at børnene uforstyrret plads til at søge/finde på og udvikle nye lege, at skabe plads og mulighed for at børnene kan udvikle legen- kreativt og på ukendte måder, samt bruge redskaber alternativt.

• Vi ønsker at understøtte de sociale værdier der er i legen. 

  • Bla. ved at give børnene plads til at løse egne konflikter og udfordringer.

  • De voksne har opmærksomhed på at italesætte og guide børnene i forståelsen af andres perspektiver.

• Vi ønsker at skabe lege- og læringsmiljøer som udfordrer og udvikler børnene.

  • Bla. ved at de voksne aktivt deltager og bidrager i at udvikle og bidrage med nyt til de fysiske og mentale ”miljøer”. Nye miljøer skaber nye muligheder.

• Vi ønsker der skabes plads til de ”farlige” lege, da de udvikler børnenes vågemod og risikomestring. 

  • De voksne er åbne overfor børnenes ideer, kreativitet og vågemod. De voksnes opgave er at sikre og vejlede de ”farlige” og ”vågede” lege, fremfor forbyde dem.

• Vi respekterer børnenes egne lege. 

  • De voksne skal være aktiv observerende og give plads til at børnene selv finder løsninger.

  • Det er de voksnes ansvar at alle børn trives i legen, at børnene prøver forskellige roller og oplever at de er med i legen.  

  • De voksne kan motivere til at inddrage nye/andre børn, værdien i at skifte roller og komme med ideer til legen. 

• De voksne har et særligt ansvar for at de børn som har det svært i legen, for den nødvendige vejledning og understøttes.

  • De voksne kan f.eks. understøtte de børn der har det svært i legen ved selv at være med i legen.

Læring 

• I Troldehøjen ser vi læring i alt. I legen, vores rutiner, de planlagte aktiviteter i det æstetiske miljø, det fysiske og mentale miljø. 

  • Vi ønsker at lave fysiske miljøer der udforsker alle børns krop og sanser.

• Vi tror på ”man skal gribe for at begribe”.

  • Vi ønsker at lave mentale miljøer med fokus på en science tilgang med spørgsmål, udforskning, undren, fantasifuldhed og eksperimenterende tilgang. – vi tro på at en science tilgang, understøtter børnenes lyst til at undersøge det ukendte.

  • Vi ønsker at skabe plads og mulighed for børnene til at afprøve det ukendte og svære.

• Vi tror på at det er et sundt for børn at ”ville” det ukendte. Vi tror på at det er sundt for børn at ”ville” mestre og øve sig på det svære.

  • Vi ønsker at skabe plads og rum til at fejle. ”hellere et hul i huden end hul i udviklingen”.

• Vi tror på at børn har brug for anerkendelse når de mislykkes og forståelse for at det kun er et bump på vejen som de skal over.

  • Vi ønsker at læringsmiljøerne går på 4 ben. Det kognitive, det nonkognitive og det kropslige/sanselige.

    • Kognitive: Det intellektuelle: Den konkret viden/forståelse.

    • Non kognitive: Personlige og sociale egenskaber, nysgerrighed, selvkontrol osv. 

    • Kropslige: Gøre selv, kan selv, være med selv.

    • Sanselige: at smage, føle, lugte, se, høre, kropslige (muskler, led) og balance (tyngdekraft, bevægelse, kolbøtter) sanserne er den direkte vej til at huske.

• Rutiner: Skaber læring og forståelse for, hvordan en hverdag fungerer ved fælles hjælp.

  • Børnene deltager f.eks. aktivt i at fodre og passe dyrene, ordner frugt, bære ud og rydder op efter spisning. 

  • Gentagelsen og rytmerne i rutinerne er med til at udvikle forståelsen.

  • Rutiner er rytmer og skaber ro for barnet.

• Det spontane: Skaber læring i at kunne skifte retning, lade sig inspirere af nuet. Samt afprøvning af nye erkendelser.

  • Ved at kunne skifte ”retning” i det planlagte hvis et barn/børn eller voksne fanges af noget andet, mere interessant.

• Det planlagte: Særlige ukendte områder kan afdækkes og prøves; ting, viden og færdigheder som kræver særlig viden kan vises.

  • De voksne præsenterer, den ukendte leg ”to mand frem for en enke”.

  • De voksne som rollemodeller: Børn lære af de voksne de er omkring. Det er vores ansvar at vise børnene hvordan man er sammen, hjælper hinanden, taler til og med hinanden- verbalt, nonverbalt og tonefald.

Børnefællesskaber. 

• I Troldehøjen sker ”stort set” alle aktiviteter i forskellige fællesskaber.

• I familiegrupperne er det alderssvarende grupper. Her vil de planlagte aktiviteter tage udgangspunkt i gruppens alder/udvikling.

  • På tværs af grupperne, vil personalet tage udgangspunkt i læring og forståelse på tværs af alder. Vi kalder det mesterlære.
  • Når de store er i vuggestuen, udnævnes de som ”Mumihjælpere”. Deres opgave er nu at hjælpe og lege med de små.

• Forældrene indtænkes som et aktiv, med at under-støtte børnenes fællesskaber. Bla. ved legeaftaler og ved positiv omtale af de andre børn.

Typiske praksisfortællinger fra Troldehøjen:

• 2 børn ønsker at cykle ned af bakken og den voksne stiller sig klar, for at følge med i deres ”farlige” leg. En tredje yngre dreng vil også gerne prøve. De 2 drøner ned af bakken med skrig, glæde og kæmper for at holde balancen og komme længst. Den tredje dreng kommer drønene lige bagefter dem – rammer et hul og vælter. Den voksne og de 2 kikker opmærksomt hen på drengen. Den voksne spørger om han er okay. Drengen rejser sig og griner. De tre, grinende drenge, trækker cyklerne op for at prøve igen. Den voksne sætter nu cykelløbet i gang ved at tælle ned fra 10 og vinke med et flag.
• En pige (4 år) kommer over til en voksen og fortæller, at hun gerne vil lege med to andre piger. De har sagt nej til, at hun må være med. Den voksne går med pigen over til de to piger for at høre, hvad det handler om. De har bygget en hule og de siger, at der ikke er plads til flere i hulen. Den voksne foreslår, om hulen kan udvides, så der er plads til den tredje pige, men det mener de ikke. Den voksne vender sig om mod pigen, der vil være med i legen og spørger hende, hvad hun egentlig gerne vil lege, og om der er andre hun gerne vil lege med. Hun vil gerne lege mor,far og børn og hun nævner to andre børn hun gerne vil lege med. Den voksne spørger hende, om hun skal hjælpe med at finde de to andre og høre om de vil lege, og det vil pigen gerne have. Den voksne og pigen holder i hånden imens de går og snakker og leder efter de to andre børn.
• Lilje på 4 år siger til en voksen på legepladsen, at hun ikke har nogen at lege med, da hun plejer at lege med Freja på 4 år, men at hun ikke er i børnehave i dag. De næste par dage ser den voksne, at Lilje og Freja leger sammen hver dag både indenfor og udenfor. En dag ude på legepladsen leger Freja og Lilje på nogle cykler ude på legepladsen. Dea på 3,5 år står længere væk og råber; ”Kom og køb aftensmad”. Den voksen siger til Freja og Lilje, at Dea kalder på dem og spørger, om de vil købe aftensmad. De cykler hen til Dea og køber mad siden cykler alle tre sammen rundt på legepladsen. De voksne fortæller forældrene om deres leg og opfordre til at lave legeaftaler med alle 3, derhjemme.
• Den voksne lægger sig ned i det høje græs og siger ”kom alle, vil I med på jagt?” de sniger sig lydløst hen mod den intetanende voksne som fanges og kildes. Bagefter gemmer den voksne sig og fanger de børn der kommer forbi. Børnene og de andre voksne løber nu efter den voksne for at kilde tilbage.
• På vores tur til biblioteket så vi en død fugl, vi tog den op i en pose og vendte om. Derhjemme åbnede vi fuglen. Fuglens flotte sorte fjer brugte vi som hårdpynt. I morgen tager vi på biblioteket og låner bla. 1 bog om fugle.
• En voksen kommer ud med det lange reb. Da børnene ser det spørger de til hvad det skal bruges til. De finder sammen ud af at de vil lave en gynge i det høje træ. Børnene finder en siddepind og den voksne kaster rebet over grenen og binder den. Nu er det tid til at stille sig i kø. Dagen efter bruges rebet til at lave en ”blinderute” mellem træerne.
• I går havde en voksen et dødt dådyr med, som hun sammen med børnene åbnede op og undersøgte. Dyret var kørt ned, og havde brækket det ene ben. Der blev vist og fortalt og sammenlignet med det brækkede ben og et af de ben, der ikke var brækket. På legepladsen dagen efter, ser en dreng (5år) en pind, der har et buk på midten. Han begynder straks at fortælle, om at det kunne være et dådyr-ben. ”Det her ben er ikke brækket, som det i går. Men jeg kan knække pinden, og så er det også brækket. Ligesom dådyrets ben. Så kunne vi lege, at det er et dådyr, der er kørt ned....”