”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Børn fra 0-2 år
I 0-2-årsalderen, har børn et særligt stort behov for omsorg, tryghed og nære, stærke tilknytninger til de voksne.
Det er vigtigt, at de voksne aflæser børnenes initiativer og får skabt en tryg relation.
I Troldehøjen følger vi barnets initiativer og giver barnet de ting, som de peger på, imens vi sætter ord på/benævner og understøtter med babytegn.
Ligeledes understøtter det pædagogiske personale barnet med at benævne og sætte ord på deres handlinger og følelser.
I de rutineprægede situationer, som formiddagsmåltidet, guider vi børnene til fx at sende frugtskålen videre til det næste barn, for at understøtte børnenes medindflydelse, og at de får øje på de andre børn.
I konflikter sætter vi ord på følelser og deres handlinger samt prøver at guide børnene med udgangspunkt i et anerkendende grundlag.
Det er vigtigt at se barnets initiativ som noget meningsfuldt.
Børn fra 2-5 år
Børnenes verden åbnes nu mere og mere for andre børn. Som rollemodeller skal det pædagogiske personale vise vejen til at skabe social udvikling hos børnene ved at:
- Guide og hjælpe børnene med sociale redskaber til at håndtere og forstå konflikthåndtering, empati og forhandlinger i leg
- Vise ligeværdighed, forståelse og indlevelse i måden vi agerer på
- Være observerende og afventende i børnenes egen leg og guide, hvis der er brug for det
- Vise at forskellighed er en styrke og er åbne overfor nye børn der vil deltage i legen
Det er vigtigt, at børnene både får mulighed for sin egne frie lege og for de voksenstyrede aktiviteter. Det er ofte i de frie lege, at børnene lærer at forhandle, løse konflikter, skabe empati og gå på kompromis.
Empati, og den sociale forståelse, udvikles også igennem omsorg for vores dyr og de mindre børn, hvilket de har mulighed for som ”Mumihjælper” eller ved være med til at passe og fodre vores dyr.
I Troldehøjen har vi en venskabsbænk, som giver børnene en tydelig mulighed for at invitere til lege og udvikle empati. Venskabsbænken bliver bl.a. brugt, hvis et barn ikke har nogen at lege med.
Vi er med til at støtte børnene i deres demokratiske valg igennem medindflydelse i de faste rutiner.
I Troldehøjen bruger vi den voksenstyrede aktivitet til at skabe nye relationer mellem børnene, som senere kan udvikle deres frie leg og understøtte trivslen blandt alle børnene.
Det pædagogiske personale igangsætter voksenstyrede aktiviteter, der giver børnene nye lege, som de senere kan prøve på deres egen måde.
I Troldehøjen bruger vi det meste af vores dag udenfor, hvor der er god mulighed for forskellige lege. Legepladsen er indrettet, med forskellige legemiljøer.
Det er vigtigt at få en god snak og dialog om konflikter, som opstår i hverdagen. Målet er at skabe fælles forståelse.
Det gør vi i Troldehøjen ved at stille ’hv’ spørgsmål fx ”hvad skete der?”. Det er vigtigt at være undersøgende og at have fokus på ”bolden” frem for barnet, skyld eller retfærdighed.
Det pædagogiske personale har fokus på at søge og vejlede frem til en fælles forståelse, ikke at fjerne/løse eller at optræde som dommer. Børnene er derfor selv med til at løse konflikten. Det gør at børnene føler sig hørt, få begge sider af en sag og kan tale igennem situationen uden nogen føler sig forladt eller udstillet. Ligeledes bruger vi historiefortælling som et kommunikationsredskab til at guide børnene i det sociale fællesskaber.
Praksisfortælling
- Emilie på 4 år leger med Susan på 3 og Tobias på 4. Emilie siger ”kan vi ikke sige du er mor og jeg er baby”. Susan siger ”nej jeg vil være baby”. Den voksne observerer forhandlingen.
Emilie gentager sig selv. Susan hæver stemmen og siger ”nej jeg vil være baby”. Den voksne kommer ind og spørger ”hvad leger I Susan?” Susan svare ” vi leger far, mor og børn. Voksne ”hvor mange babyer kan familien have Emilie?” Emilie svare ”tvillinger ligesom Alfred og Thor”. Voksne ”hvor er faren henne Tobias?” Tobias ”så kan I begge kan være baby og jeg kan være jeres far”. Der går lidt tid før Emilie siger ”okay du er min søster og Tobias er vores far”.
- Børnene sidder rundt om bordet med en skål som står hos Niels. Den voksne siger ”Niels kan du give skålen videre til Victor”. Niels kigger på skålen og Victor, han tager skålen og giver den videre til Victor som kikker på Niels. Bagefter rækker Victor skålen videre til Alfred.