”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Troldehøjen er certificeret friluftsinstitution og natur/udeliv har været vores profil gennem mange år. Vi ved at børn (og voksne) har godt af at være ude i det fri, hvor der er højere til himlen og mere luft mellem hinanden. Udelivet er med til at styrke børnene både fysisk, psykisk og socialt.
I Troldehøjen arbejder vi målrettet for at skabe pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet. Rent praktisk sikrer vi:
- At børnene har redskaber til at kunne undersøge det de bliver nysgerrige på
- At de føler sig trygge til at øve sig ved at guide dem
- At skabe progressioner i forhold til læringsstile og nærmeste udviklingszone.
Legepladsen:
I Troldehøjen har vi en meget varieret natur med mange kroge til små lege, høje bakker, buske, træer mv. Den megen natur vi har på vores legeplads, skaber fantastisk mulighed for at udvikle motorikken, skaber rum til udvikling af fantasi og er samtidig medvirkende til stor diversitet - alt sammen noget børnene støttes i at udvikle gennem legen. Børnene må stort set grave overalt og plukke det de har brug for (som mynte til vandet i drikkedunken og nødder, som de deler med vennerne osv.). Det giver rum til nysgerrighed og undersøgelse af det nære.
Træer, buske, urter mv. giver et godt grundlag til samtaler for at forstå årstider (hvordan er vejret, lyset og temperaturen, når der er blomster og bær mv), samt naturfænomener i forbindelse med årstider (hvornår sner det, hvornår er det meget varmt mv).
Vores fugle, høns, kaniner, fisk og skildpadde skaber en naturlig ramme for at forstå og respektere forskellige dyrearter. Ligeledes er de med til at passe og pleje samt opleve formering og døden på en naturlig måde.
Eksterne læringsmiljøer:
I Troldehøjen bruger vi ofte vores nærområde, skov, strand mv. Brugen af eksterne læringsmiljøer skaber en øjeblikkelig nysgerrighed i sig og skærper børnenes sanser.
Natur kendskab og matematiske erfaring:
Den første spæde brug af naturvidenskabelig metode og matematisk forståelse får vi bl.a. når vi samler dyr, som vi undersøger. Vi har terrarier, lupper, forstørrelsesglas, insektsugere mv.
Vi tæller ben og sammenligner dyrene, med længde, bredde, tyngde mv. (observerer og analyserer), og vi ser, om vi kan finde dem i bøger eller på undersøgelsesduge ved at bruge de inddelinger (nøgler) der er.
Vi har ofte døde dyr i institutionen, som vi bl.a. laver perspektiveringer med. F.eks. ligner vores næse vildsvinets? Og hvordan ville det være hvis vi brugte vores næse på samme måde som dem? Er et fuglehjerte lige så stort som et egerns? mv. De børn der har mod på det og lyst, er selv med til at skære i dyrene.
De voksne som rollemodeller:
I Troldehøjen går det pædagogiske personale foran for at vise børnene, hvad der er af muligheder. Når børnene har fået ny viden, går vi ved siden af, hvor vi guider, støtter og skaber tryghed, så de selv kan komme til. Senere er børnene kommet så langt, at de selv kan, og vi går bagved, hvor vi efter behov kan gå ind og skabe progressioner eller fortsat støtte.
Vi skaber rum til nysgerrighed ved at stille åbne spørgsmål – frem for at besvarer. Tegn på fordybelse og læring er bl.a., når de selv begynder at stille spørgsmål om naturen. Deres ønsker at undersøge nærmere og den videre undren og nysgerrighed skabes når vi ikke bare giver svar, men siger: ”det ved jeg ikke, så skal vi ikke undersøge det”? Eller ”hvorfor tror du ”? Børnene begynder selv at reflektere over hvorfor, hvordan, hvor og hvor mange mv.
Praksisfortælling:
En voksen har taget et dødt dådyr med, som hun sammen med børnene åbnede op og undersøgte. Dyret var kørt ned, og havde brækket det ene ben. Der blev vist og fortalt og sammenlignet med det brækkede ben og et af de ben, der ikke var brækket. På legepladsen dagen efter, ser en dreng (5år) en pind, der har et buk på midten. Han begynder straks at fortælle om, at det kunne være et dådyr-ben. ”Det her ben er ikke brækket, som det i går. Men jeg kan knække pinden, og så er det også brækket. Ligesom dådyrets ben. Så kunne vi lege, at det er et dådyr, der er kørt ned.”