”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog

• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Troldehøjen vil vi gerne se, at børnene udvikler deres sprog, så de kan udtrykke egne ønsker og behov, og dermed skabe en demokratisk forståelse. Det er vigtigt, at barnet kan gøre sig forståeligt i kommunikation med andre, og det ser vi sker gennem legerelationer og i samtaler med børn og voksne.

De voksne som rollemodeller

Vi ser det pædagogisk personale og forældrene, som barnets sproggivere, derfor gør vi meget ud af, at være gode sproglige rollemodeller. Oplever børnene voksne, der er nysgerrige, undrende, stiller spørgsmål, fortæller, lytter og leger med sproget, så har børnene også et grundlag for at gøre det. Det skaber børn, der eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, og som ikke er bange for at bruge deres sprog.

Vi vil gerne stimulere børnenes sprog gennem hele dagen; i faste rutiner, planlagte aktiviteter og i den frie leg.

Det gør vi bl.a. ved at arbejde med følgende:

• Dialogisk læsning (vi læser sammen med børnene, inddrager dem og stiller spørgsmål undervejs)
• Lytter til og fortæller historier
• Stræber efter lange samtaler med mange skift
• Bruger understøttende sprogstrategier (babytegn, stiller åbne spørgsmål, gentager og udvider, bruger tydelig mimik og gestik, mm.)
• Rim/remser
• Rytmer, musik, teater og sang
• Leger med tal og bogstaver
• Hjælper børnene til at udtrykke deres følelser ved at afstemme og sætte ord på sammen med børnene

Set i samspil med de andre læreplanstemaer

Vi har jævnligt store og små projekter/temaer, både i familiegruppen og på tværs i huset. Her er det en oplagt mulighed at arbejde med sprog og kommunikation sammen med andre læreplanstemaer. For at lære og gøre sig erfaringer, skal vi helst have oplevet det på egen krop. Vi skal have mærket, lugtet, set, rørt, smagt og afprøvet før det rigtigt lagrer sig som en erfaring i vores krop og hukommelse. Det samme skal vores sprog. Vi bruger det meste af dagen ude i naturen, hvor børn og voksne kan undre sig og undersøge sammen. Det er med til at udvikle børnenes fantasi, viden og begrebsverden. Oftest går vejen til barnets forståelse gennem kroppen - man skal gribe for at kunne begribe (Daniel Stern), og konkrete erfaringer resulterer i sproglig udvikling, når oplevelserne bearbejdes.

Forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde

Sammen med forældrene vil vi udvikle barnets sprog, vi vil guide og lade os inspirere af forældrene. Ved børn med særlige behov vil vi have et tæt samarbejde med forældrene, for at skabe de bedste forudsætninger for et rigt sprogmiljø for barnet. Vi samarbejder også med talepædagog, når vi sammen med forældrene vurderer, at der er behov for dette.

Praksisfortællinger

• Liva, Karina og Nanna (5 år) står i garderoben og snakker. Karina og Nanna vil gerne lege med Liva. Liva fortæller: Ihhh, jeg synes det er svært, fordi jeg vil rigtig gerne lege med Barbie med jer, men Anja er lige kommet, og hende vil jeg også gerne lege med. Kropssproget og kommunikationen er tydelig, hun kigger på alle pigerne og peger på Anja. Hun hiver armene ned for at undertrykke, at det er en svær beslutning, og hun smiler for at vise, at hun vil dem alle.
• Frederik og Karoline (5 år) har leget, men legen blev pludselig for vild, og de har taget fat i en voksen. Frederik: Jeg fangede Karoline, og så skrigede hun mig bare ind i hovedet. Pædagog: Nå, hun skreg dig i hovedet. Hvorfor tror du hun skreg? Frederik: jeg ved det ikke, for legen gik ud på, at jeg skulle skræmme dem og fange dem, og så skrigede hun mig bare ind i hovedet. Karoline (lidt afbrydende): Jeg SKREG. Frederik: ja, hun skreg...

https://www.youtube.com/watch?v=feQbPA8ar_o&list=PLSSiSslu-f5YiB86UGpGt02AkG_MDoh4i&index=26